poetry

Hospitalet

Poetry is a living virile matter, where the words allow you to interpret the experience so that it fits your life world and interior. Poetry, is infinite and universal, because the viewer decides, completely what is written and how it should come alive in the present. Poetry should not already be explained, but a task to be solved. It must isolate the soul, and then to be torn to pieces, reassembled by the reader, and once again experienced from within.

Jeg kan høre dem/med munde halvt åbne/fod bevægelse/og døre der åbner og lukker//Jeg lugter gammel tobak/olie og mug/stegt mad og pizza/halsen snører sig/og angsten brænder sort i maven//Jeg kender til den fede ildslugtende savl/og lange fingre/livligt i bevægelse/og ved hvor jeg befinder mig om lidt//Lys udefra/trænger igennem en sprække/i lange neonlinjer/jeg ser/rygge og røv/med bukserne og fødder på gulvet/mellem to spinkle knæ/og gentagne høje hæs/svedige klask/bordet skriger af vægten/og holder på hemmeligheder/ingen vil høre/ingen vil vide/måske ingen vil tro på//Over til højre/på væggen hænger et billede/hjørnerne er væk/gullig tape/af bløde kattekillinger/to styk/tæt i en kurv/de ser på mig/og slikker mine tåre/med små blide rug tunger/og mijaver mig tættere på//Vægten kvæler mig/jeg mijaver tilbage/min lille krop splittes ad i smerte/jeg aer deres bløde pels/bordbenene hyler mod gulvet/de tumler i sjov leg/en ny ulidelig lugt af sved/de kravler ud af kurven/det løber varmt fra min næse/vandre usikkert nysgerrigt hen mod mig/hånden strammer på mit hovede/en lille pote fægter og vinker/øret løsner sig mod bordpladen/de elsker mig og vil lege/sammen bidte tænder og stønnende nakken tilbage//Jeg rejser mig og følger de små/og ser på min slappe krop/med ham oven på/mine øjne er vidt åbne/hans er sammenknebne sprækker//Jeg ler når de/lege tæt på/og piver glad/fordi jeg vifter den hvide fjer/den som jeg har stækket/af min ene vinge/og smerten kan ikke måle sig/med alle de tomme øjne/og ubeskyttede/der lever/med ondskab som/tager hvad de skal bruge/og ligger os i et hjørner/i bunker nøgne/forladte og forsømte/Greb i ind?//©

Jeg har pakket min laptop/i sælskind/og græder/kosmisk støv//Kolde fingeraftryk/aftegner bølgende minder/og kan pilles af/som limpapir, onkel//frydet ved glasånde/smeltet fnug og varme læber/tungt sind og totemdyr/den lange solfagre drøm/og dyreløse sletter/sort sort og blå himmel//Jeg savner dig, sneen/jeg længes efter isen/jeg vil miste min forstand/indånde syle/være/hos dig/også med åndeløse minder//skaber hvis du bare/Moder, kvinde/ville kalde mig til nåde/en gang/så vil jeg smertegå/og tromme som aldrig før/kun for at stå/med dig/ved dig/i riget med dig//Her vil skyggerne sommetider danse/og smerte når de glider gennem mig/for deres grå dis sviger/når de rammer mig/en lille pige/med store hænder i skridtet/og tung ånde i øret/i den mørke slugt/af voksnes liderlighed/og fordrukne løgn//Jeg ville hellere mærke varmt blod/fyldes op i munden/og tænder der farves af fryd/lever, fedt/og jernsmagen fornyet/med dig, der er fanger/riffel og lugten af hundene/ hylet og snøften/logren og ensomheden/men sikkerhed fra dem//Jeg ville leve et sekund/og vide at livet er uden eksistens/med dem der ånder en gang imellem/og synger tåre frem/er lyset, naturen, sandheden//Vi vil da kende til/når jorden skal glide/ud af sin bane/falde/opløses/som svømmende havdyr/gennemsigtige og febertunge/sølv hud ventende/i armene på Mars, Pluto eller Europa//Splintres som støv på en sommerdag/på sofaen med dig/med dig/med dig/og med tiden//

Jeg har en seddel på rygge/som fortæller min sandhed/viser rette vej/men ingen ruder at spejle mig i/kun skumfidus byer/op klippede munde/tungeløse og åbne/ansigtsløse individer/der bare går rundt/som styret/og min hjerne er fjernkontrollen//At famle armene af led/for at vide/er nyttesløst og latterligt/for mine øjenlåg/er alligevel så klistrede/af sød varm honningsøvn/og fjer/at jeg kun ser/hvad jeg tror jeg vil se/kun gør hvad jeg tror jeg vil gøre/og jeg er i fuld underbevidsthed//Med Pinocchio fingre/ledløse og krattende/løsriver jeg min seddel/der hvirvler raskløs rundt/rutsjer på et hårstrå/og blad vugger frit/i min hemmelige verden/alene, udsat og koma-tisk/og af alle de film jeg har set/er denne den værste/fordi alt sniger sig frem/for at kæle, bide eller æde/skræmme eller omfavne/og jeg styre det helt selv/med drejebørnebog/og napalm stemme fra mor/og mit hoved er en snekugle/med fnug blanke billeder/min løsrevne seddel med/der flyver sporadisk rundt/kun for at lande/og flyve igen/lande/og flyve igen/til jeg forstår/at i søvnen er alle mig/jeg krænker/jeg ofrer/og jeg befrier//

De der ikke kan holdes på/universets løgne/om fødsel og død/straffes med utroværdig læsning/og lugten af støvet/forældet magtbegær/en stupid bog/i oplag af uendelig/ligegyldighed og undertrygt begær/begær for hende/og duften at hendes underliv/og varmt blod//Jeg har gennemskuet det/og er helt alene med det/jeres had til hende/gør jer dumme og uduelige/jeg vil vise jer/hvor smuk himlen er/uden gud og grænser/en uendelighed af orgasmer/bringes til sandheden//Når i flyver gennem barrieren/og med tomme øjne/skal i beskue/med tomme hænder/skal i ærger jer/og med tomt hjerte/vil i græde/over spildet/og undertrykte lyster og frihed//Jeg har den blomst i pande/der er en parabol/og ser sol tydeligt/at i forgæves må lide/hvis i ikke omfavner begæret/friheden og hende 

Jeg griner ikke af dig/fordi du er min/og min latter er ægte/som os/og vi hopper i smilehuler/i mørket/og mellem os/er huden kold/og vi leger med ekko/fra bryst til bryst/underlaget slikker vores fødder/bølger som usikkert olie/med mudderformet uperfekthed/og fraktalblåt//Jeg kan gabe over dig/og du ser mit dybeste indre/med en medfødt selvsikkerhed//Fortæl noget mere/fortæl horisontens farve/skab din egen livslange/ glashistorie//Løftet af papirvinger/flytter jeg mig ikke mere/hængslet svævende/for at du ikke også synker/fordi jeg vil mærke dine fødder/på mine skuldre/så du ser klart/for altid til jeg dør//

Huden ligger der/ja kasseret og uformelig/men stadig et menneske/enhver kan tage den på/som jakkesæt at være en anden/og spankulerer rundt/og lyve om hvem de er//Den lugter kun lidt forloren/med et snært af skam/og mors vrede/fars svigt/kogte kartofler/og afmagt//man falder lidt i slapheden/snubler flere gange/og hænderne må hjælpes til at gribe/om dikterede forestillinger/og fingrene er hule/som livet var//Hvis man kigger nøje efter/står der noget indeni/med utrolige små bogstaver/se lidt tættere på/ja der/kom – med gelé i øjet/læs de senede ord højt//”Ejeren lod huden falde, en lang tvinge, og valgte nuheden, jorden og universet”//Nu gror der vinger på hendes tunge/og hun puster ord om hjørnerne/vifter til dem der passere/så de ser sol plettede skygger/vælger kærligheden/og nyåbnede sætninger/der bruser når de fortælles/og kilder i halsen//Med tiggende øjenhuler/ensom og forladt på stedet/løftede udsultede bølgende arme/tigger den om at komme på//Og hun visker “farvel, min fortid, min nutid, min fremtid, jeg bestemmer, du er blevet, for lille til at være i mig selv/

Skam kamufleret mand/blandt uønskede erindringer/tørre øjne stirrer/på blink af brusende fart/reklame klistermærker/halv slidt af dagens slæben/gennemtrængt nopret blindskrift/fra den smalle perrons småsten//Kom i mine kvælende arme/du er gennemsigtig/af ubevidsthed /illusioner og løgn//hvilken lækker lyd/du ikke høre/og hvor skønt et syn/for dine fæller/der følger indbildskhedens barbertynde bog//Loyalt inkrimineres alle/for dine aversioner/og stille triller/timeglassets glaskugler/ned i mulm/og synker grådigt/og drikker dig opgiven og slap/når du ser til siden/står alle på dine hænder/når du ser op/får du fortiden i øjet/ser du frem/kommer toget dig i møde

 

Du kunne bide/så tænderne splintrede/i små mundrette syle/blege og skarpe/onde i fart/og forberedt mål/og jeg var en skive/med pletter af gennehullet nøgenhed/nogle var gamle og tørre/så splinterne ikke/kunne fæste sig/andre bløde og/her borede de sig dybt/og lindrede dig/tilbage til hvor han/rørte ved dig/og du stod med armene i krampe/langs den lille krop//Har du selv skubbet/jorden op under dine negle/og dækker over/du sad passiv på kanten/og lugtede af sæbe og metal/og mor så dig med nakken/når døren klemte din skam/i skyggen af læselyset//Store lille menneske/mit øre hyler/at jeg er et græsstrå i spænd/mellem dine håndflader//Du må opgive/for jeg tager kampen op/og du vil blive snitsåret/smelte i dit hjørne/der former dig triangel/og jeg/jeg vil kalde tundraen frem/tages at vinden/vibrere og synge/og bøje armene bag nakken/og bruge min tænder/til at le med/

Dingler på en rusten cykel/der har set gader/regnvåde stjerne lyskryds/rundtossede bilister/og ringeklokke sure fodgængere//Kan mærke brystet fyldes op/af tungt levende nærhed/ærlig udånding/drivende mund dis/lugte og svie/og forloren selvværd//Undskyld jeg kom til/at sluge hele universet/og med rifter fra stjerner/slikker jeg uendelig glasur//Din salte varme smag/hænger tungt i mundhulen/der vaskes af modvind/nedkøler mit brændende begær/og vækker mit ansigt//Kærlighed for voksne/er at kunne forlade tvekampen/og egoet spiddet/men kosmos i behold//Og med ham rundt om munden/må hun erkende/at den eneste der så på/var musikken som vidne/og små skyer/

Du udholder din tvungne/samhørighed og afhængighed/elsker med sleske/klovner og danser/med din vogter/anspændt misfortolket/og kalder forgæves/på et u-opdaget sprog//Ønsket om at løbe/er så stærkt/så dine sammenbidte hundekæber/tungebløder i tilbageholdthed/og logren er tegn på frihed/ikke ønsket om at glæde// Mad knaser sig i klemme/som kedsomhed mellem de tænder/der er skabt til at flænse døde/og rydde op efter skaberen/stank og krøllet pels/fedtet af kirtler/tarme i mundvigen/er drømme der viser sig/på sæbe, snylte behandlet underlag//ordet fri/er indelukket/borgerlige godbidder/hegnspæle der spidder/din verden i zoner/og halskvælende remme/strammer din længsel/for uendelig potens/fordi du er et kæledyr/

Et løfte/jeg har gjort det igen/og er fastholdt/som at finde en sten/og sluge den hel/kvæles i forsøget/og sluge en mere/for at få den første ned//Hvorfor nu det/når der er blød smagfuld/og saftig mør/livskraftig selvstændighed/hvorfor love noget/der omdanner libido/til et fossil/når jeg ved/at jeg ville nyde/at fortære sødmens liv/for kun en ofring/nemlig sandheden//

 

Fordi/jeg er et omsonst menneske/nytteløs forbandet/der affejer mig/ind under kujonens kappe/i konflikt fordi han dør/og fortabt fordi jeg vil leve/uden ham/men med ham/som en anden// Ønsker og drømme/smuldre og ældes/og jeg gemmer mig/bag raseri og sorg/skuffelser og smerte/og skærmer mit sveg/i hjerter og smileys/stemme med nodehals/og slankekure/

Vi står tæt/kontor vægge/kunst hængende/der rykker sig en cm hver dag/tættere på/og her med dig/vil vi mases/af tynde gipsplader//Ikke kun blive pulveriseret hvid/men også samtidig glæde sig/til det sker/når vi vil sidde/på et tidspunkt mellem/kabler og forfradåser/le over kaosset/kysse/elske/inde i mellemrummet/og hele verdenen på ydersiden/

I bet you didn’t think/that I saw how pathetic you were/like a nun drowning in her own tears/ashamed of her love for anything/other than Jesus/other than herself//I bet you’d rather feel/the smooth cloth reed-shade/of a messed-up well-made bed/while there’s one who weaves, swerves/and pins you down/snakes his legs around yours/and knots your fingers in his

”I dag er jeg på vej til, for at møde ham der åbnede min mails”

Han venter med våde håndflader, provokere tiden, ser på spytklatter, ser på t-shirts med logoer, hvide vinger, og tegner sort samvittighed i klinkerne med sine hæle.

Bag rettet er samtalen med viftende haler og håndfladerne er stadig våde. Nerve-løst samtale emne, træer, og maraton striber, spejler sig i endelig at nå sit mål.

”Da vi nåede frem, fik jeg mit eget værelse, på modsatte side af døren”

Musikken var kun lidt for høj, til at nå 2 sal, lugten af fugtige nætter, og ensomme bøger, var skrevet på loftet og væggen.

Skyggedansede hun, og åbnede for sit liv til en uge, indhyllet i blå plastik, med 5 par sko og drømme der ikke kunne krølle.

”sov på dynen”

Gik i søvne vågen, og lagde sig stille under bogstaverne, der beskrev tiden mellem, nat og dag, sov med ryggen fri, viskede om uopdagede år, der nu måtte deles på denne uge.

Han svarede med samme visken, dog med kanel stemme, og gyldne fingre, og de åbnede munde, og lukkede sorger, mens solen varmede vrangen af lyden fra åndedrag.

”jeg tror ikke at her findes et rum som jeg ikke har set, og døren er låst uden at være åben”

Tegnede med en finger, duggen af døren, og skrev om vandet der skyllede, klaret, renliggjorde fra tanke til sild, olie øjne, brudstykkede og dykkede, uden at trække luft.

Ser sig på sig, og hudflettede sin begavelse, i blikket gennem sprækken, sang strofer om tungekys og filmstjerner, og lukkede vindues kiggere ind.

”kan mærke sommerfuglens panik, jeg ved hvorfor”

Nu bliver de blandet, de to mænd og deres konkurrence, i mellem dem er intet og alt, ingen vindertimer ingen kommer sidst i tankeforløbet, og den sidste snor er kun til pynt.

Suppe med mænd, smager ekstra godt, men de ville brænde op, forsvinde og fordampe, hvis de smagte omvendt, og smide i lidt for overbevisende krydderier.

”giv mig en forklaring på hvorfor vi ser ind i hinandens øjne”

Aldrig havde vejen mellem marken og træerne, væres så tæt, så oplyst grøn og så alene, feberagtig tiltrækkende, gik og fik stød af de faldende blade, og alligevel tid til at gå ind i tankespind.

Bænken var der endnu, dog optaget af en meget lille mand, der skubbede poser og kager under sig, som fisk åndede efter, lige nøjagtig den dag, deres øjne svømmede i søen.

”hvorfor bruger de ikke salat som vi gør, i deres huse og mellem tage”

Mostrådte med vores tyngde, og fik våde bomulds minutter, og måtte bænke os i bidende græs,

Tuer der turde modtage græshopper, sorte fødder, og samtaler om alt, lige ved søen.

Dog så tæt på slagskibet han kendte så godt, med maling fra fortiden, og rifter fra hans barndom,

Som vi skulle springe km for at nå, med kroppe så tunge som sorgen, om din søn.

”nu er der gået mere tid af mit liv”

Fosfor nervøse kravlende, med grå negle fra sandet, der langsomt gled oppe fra, og ned,

Fik vi os flaksende hen til planken, for at stå på den rådne ende, med kun krølles papir, til at holde os.

Mayonnaise flettede græsstrå, vinden bed kun i albuer og sukkede, tavse strofer, med hovederne oppe over, den dis der blev virret op, sad to næsten mennesker, og tyggede i gammelt brød.

”En kvinde og en mand, luftede deres berømthed med hunde”

Tunnelen var usynlig lang, grøn og i midten lå en sol, orange uden takker, uden brændende hede,

Skumfidus smelteblød, som sengen ved det åbne vindue, og knækket marmelade, sukker besat.

Igen smækkede en kvadrat, i designet lydløshed, også grøn, græsgrøn, gennemsigtig grøn, til at se igennem,

100 km/t hoveder, der lige kunne fanges i et nethinde øjeblik, hvide tænder, gnidende mellem ord.

”låses alle døre bag en og nøgler forbliver unikke væk”

Inde igen bag den blåsorte port, så mørk som 2. sal, når den hovedløse, er løs, og puster kolde perler,

trækker hende på snoren, for at binde hende til opvågningen, og hun må plukke frugt, til en ånd.

Indtrænger frosten, selv om termostaten, har taget beslutningen om, at overdøve sagn og hendes, gysninger, danser skyggen på hans bøn, og lidelser fra fortiden.

”hvorfor ikke vende, om på nu og døden, når jeg taler med de glemte”

Fingerbeklædte knæ, og frost forpustet, skynder de på hende, som om tiden var fra før, viser højre visuelle

Billeder, formet som hjertebanken, og kødfulde kys.

Graden at hendes sidde stilling, bliver skævere jo mere hun giver, og ånder livet om og, om igen,

Fordi de ikke ved bedre, og ingen har fortalt dem vejen.

”Skal jeg bruge mine øjne eller min fornuft til kunst”

Det hvide i øjnene, blændes af hvide flade skabede, hvor der næsten ikke er plads, til det skabte, og universet, sort på hvid, rødt på hvidt, som vagterne, der vogter det vi ser.

Pladsen giver ekko, og alle ses i mange højder, uden at kunne se tilbage, som et flagskib fra fremtiden,

Og menneskers kunst fra fortiden, kalder de på inspirationen, der har gemt sig bag, det hvide smil.

”chokoladekage smager godt i godt selskab”

Med trappen på ryggen, og mande kald, med granit vandfald, og mønter på bunden, smager alt af chokolade, og forkert kaffe, og dufter af samtalen, der aldrig stoppede.

Det er tid til at komme hjem, og ud af den hvide kasse af ambitioner, og niveauer og selvoptagethed, der alligevel forbydes af tusindvis af gentagne samtaler, der mundbevæger sig, uden ørenlyd, og usynligheder.

”Kan man male billeder der kan ses, i luften”

Hudløs åbne lår, og lyserøde fantasier, skabte hun efterspurgt, og gabte over den hvide væg, dækkede den,

med umoralske farver, og blå tåre, og fik billeder igen senere, som et overgreb af betalingsmiddel.

 Lænket til at færdiggøre, denne kvindes liv, på få streger, gav hun hende vinger at gå på, der blafrede skygger som tremmer, og teksten blev kort og vulgær, men sand og levende.

”for tungt sind giver bøder for overvægt”

Gulvet var nu kun mere glat, og spytklatterne udtrådte, hjulspind i luften, gav ikke plads til lyden, munden stod stille, som køen, blytunge hænder, der slæbte på hele hendes liv, gennem oplyste kommende savn.

En stemme har brug for en lytter, og en lytter har brug for en ven, og hånden stod højt over himlen, da hele hendes sjæl lettede, og hendes øjne lukkede, solen op, selv når det var nat, over ham.

Min bror kan lide at snøre sig selv/I åer og søer/hvor årstal bliver umulige tal/og skyerne er som skyer nu er/men himmelen er blå som den nu er//Tiden er den tur det tager/at nå hans solbrændte nakkes konturer/fra øst til vest//En anden dag spurgte jeg ham/”har vi to samme forældre”/den uafklarede forrentede fortid/brænder ud når linen er stram/mellem hans håndflader/og laver nylonlige sprøjt/blikstilheden forsvinder som/kys i søen/”kan du huske da du rev armen af min abe”//Far syede årene sammen/de blev brugt til/at ro dig ud på overfladen/med en hidsig ukontrollerbar krop/og skubbede dig ud der/hvor for stille børn leger/men sprællede skamfuldt troende/på de voksnes verden/som dengang far var barn/”og når vi lyttede ved døren, og lærte at vi ikke var det menneske, vi så selvsikkert troede”//Skæl sætter mærker på hans kind/gattet åbnede erindringen/om blod og svigt/og han lod det sive/ud mellem træ rødderne/hvor han sov i skyggen/

Times come, without certain abilities/to know and be known/see and be seen/feel and be felt/this is the pain of love, my old friend/that jerks my chest asunder/yawns my head to some compassion/when you and I listen/when you and I melt and burn out slowly/glowing//And fear, it comes and goes and comes/the creak of its bellows is no stranger/dark tan its interior/acrid is the taint of ash and coal/flaking the surface of all-fired iron/all these I know, have seen/they brand my eyes white when they appear//Compositions in half-light/the crows show me up close/so it has always been/from when the first tear fell and that wave broke/I saw it move, this concrete mussel/I saw its size, and I saw that it caught us//So when I force those coils and twines/to say what I want/and do what I want/it is all to see your meaning/all to see your grinding, wilting core/to know that you are roused and saddled/and there is now no reason to open my eyes

Plasma og maling/juice og forkalkede vandpytter/Venter på at blive kaldt til sengs/”mit navn er Hassan ikke”//Maven kan rumme meget mere nu/som at stoppe livet/i at leve/folde knyttede knæ/og skefuld madde en død/”jeg blev skilt for 3 år siden”//Godt de ikke viser en serie om hospitaler/hjertemassage og smukke læger/”Jeg scanner pakker i min brors transportfirma”//Værelse med plastikarmbånd/cpr gentagelser og nysgerrige syntakser/”jeg bor i Malmø og har penge nok”//Nogen har skrevet deres/historie ned med saftringe/og fedtede buzzende ørenlyd/”min ven har en restaurant, hvor de laver tyrkisk mad”//Hvorfor er papiret altid gult med/blå linjer her og ulæselige lammelser/”min x kone kunne flydende kurdisk”//På gangen ligger skygger/og gemmer sig under hulkindet tæpper/i larmen fra voksmaskinen/”vi boede i konia i 12 år, der var meget smukt, er det rigtigt, har du været der”//Tungen faster og slikker de rester/der er tilbage fra lokalbedøvedes/smagløse broccoli blomsterbindinger/”har også boet i polen”//Sengekanten er skarp og/og det hvide lagen/har en høj IQ/”ok men hvad hedder du nu”//Hun bruger papir der har været brugt/men nu er det også blåt/og Sugeevner intet/”går du nu, men”//Nu er tiden kommet til at sove/ i trygge latex hænder/og vågne igen i et helt andet lysår/uden kindben og kæreste/

Tell you what/I’ll count the new lines, while you rope-swing/go on/fall in, and convince yourself you’ve taken that day/these methods are surely elevated/when your imagined dizziness turns out all lights/and lets you/forces you/to glad-eye the sundown’s furnace//Ready, then, that dark colossus/you’ve got all the books/for I know who you are/and that’s really your lot, friend//If you’ve been down my avenue/roaming amongst those stones/then you’ll know, that these things are binaural, binaural/and if you speak once again/about things that are essential/the bridge’s call to my noise will be modelled after you/and that smokescreen is, as they say/natural, natural

Tabte tåre kan samles/blinkes på ny/håbefulde forstørret/og fremstå som vinduer/mellem lykke og sorg//Det sagde hun engang/at sætte pris på et støvkorn/se et galt menneske i øjnene/at ventetid er et ståsted/salt regn er for poeter/og fortiden for idioter/ 

Mødte en mand fra Togo/sorte øjne sort/han satte sig og sagde hallo/jeg kalkede skoene/og mine tænder sleb jeg spidsrod/sad på begyndelsen af bænken/klar til gazellespring/hans pupiller sejlede i røde søer/og åndede tobak/tætnede grebet med 5 cm/blodfyldte læber åbnede sig/og velovervejede ord slog klik/som afslutning af tilfredshed/over jeg var indfanget//Koje Tapar/du er gået forkert/det er min opgave at vise dig/hvem du er/du satte dig på planken/nu må du gå hele vejen//Albue ved albue/var han opsat på at jeg hørte/det menneske han forfalskede/hvor meget jeg skulle tiltro ham/og hvor meget gud havde hænderne foldet//Da spurgte jeg ham/”kan det virkelig passe, at husene på denne plads, taler til synderen//Registreret som et menneske/hvis skygge er et levende individ der/iagttog os fra en anden galej/og mine lunger besejrede smerten/da jeg løb men/mit hjerte var forrådt og voldtaget/

Fired stones melt the path before me/the spark inside me keeps them lit/red-pulsating//What is it with you?/you stink of love/I could smell it, and see it/as soon as you walked in/the shoulder-loosened aura/that glow in the ashes/which proves that the fire never really went out

Loppemennesker suger købetrangen væk/skuldre prikker på hinanden/”hvad koster den her”//Ophængte marionetter i en brugt verden/udsugede og lette i vinden/”det er god kvalitet”//De venter på den store kærlighed/skubber og gnubber/”Står du ikke lidt for tæt, står du der og gramser på mig”//Den usynlige/bliver pludselig ufrivillig datingprofil/og lister hurtigt tilbage i ensomheden/”ja min svigerdatter gav engang en mand en lussing, sådan pludselig på gaden, han havde taget hende i skridtet”//Vi griner at mænd og aliens/og bliver minutveninder/”lad mig se, det bliver 145 kroner”//På en stol med salgsværdi/de har passet sammen hele dagen/”jeg kan ikke gå i sko med hæle”/vil gennemskues vendes og drejes/ønsker ledende spørgsmålet/”jeg har brækket min storetå, tabte en spækbræt”/hun gik op for hende/og tager en slurk af opmærksomheden/”min nabo handler ind for mig”//Storetå identitet med sit eget nærbillede/kaster skygge over kanvas skoene/”tak ha’ en dejlig dag”/så er vi alle glemt igen/glemte og lykkelige/

There, in the darkness/tripping/you heard the right music/the blind are acquainted with it/and for them, harmonics are crystal clear/this I know/when I saw the flashing details of your night painting/dark greens and blues/the tangle of neon/and all the time I heard your heartbeat/and the pine-like clang of mast cables//With closed eyes, hair falling over cheekbones/you are in that place/listening/and while I watch from below, you are humming/your face I recognise/when I play/reaching tones that will move so much air between us/and break our bodies in two

Det er svært at flyve/når manualen er skrevet ned/på ryggen af en loppe//Springe ud i det/hvis man er gravet ned/og hullet er lukket//Klatre op/når man allerede/har nået toppen//Dykke dybt/efter perler/når man lige har pustet bassinet op//Sidde stille og lytte/til fuglenes kvidren/og susen i træerne/på Hongkong i Nyhavn//Lave en fræk aftale/og skal mødes/den 8 dag i ugen/der er svært/

Du har ret min ven/jeg er et ensomt menneske/skriver ensomme tekster/med opfundne personligheder/synlige fejltagelser/selvskreven selvmedlidenhed/opdigtede drømme/skam/fingerede samtaler/og trængte lidelses historier/der får mig til at græde alene//Jeg frihedsberøver mig selv/i situationen for at dø/i troen om at blive savnet/men er til grin/selv om ingen griner/og venter længe på et svar//I en mennesketom lejlighed/der er fyldt med min inderste sorg/der skulle forestille lykke/men kun forbliver kedelig//Gemmer jeg mig i klædeskabet/og er omsluttet at snydepelse/ildrøde kjoler/der maskere min usikkerhed/viden og passion/du har ret min ven/

Sov sødt og puttet/ind i en tilstand af falleret tyngde/og madrassen lukker lyden ud/den vugger voldsomt/når han lægger sig/smasker dårlig smag væk/og ligger den på natbordet/skærmen i vater/viser en forestilling bag facaden/om at være mandlig og stiv/og han prøver det selvfølgelig af/laver fotomontage i sin navle/og er stolt og spejler sig i/hans despekt/forstærket som imitator/ligger han som en kriger/og pumper desorienteret/som en sindssyg/såpas neurose/pillerne virker ikke endnu/mens han frådende/holder sin skam i højre hånd/og sæden driver ned af vægen/som ned af den lille drengs mund/glem det, glem det, skjul det/og han kapitulere/tæsker forhuden hvid/og tror han er en fandens karl/gentag, gentag, rattus/du genkender giften/for overlevelsen skyld/

I’ve a container full of hate for you/and there’s nothing I can do about it/I’ve so much bad luck, to pile onto your head/but you wouldn’t even remember my name/there’s the heaviest swing, going in your direction/that will never meet your repugnant face/and my heart cries to this day/for the things you did and said/and even though I want you dead/you’ll probably outlive us all//You paved the way for others/chained my heart to you via others/I tried to become others/but they stole my soul every time/and naively, I let them do it//So it’s time for you to go now/the spaces you are occupying/well, it’s best if they are utilised/in alternative endeavour/the stranglehold you give/curtains the sunlight/masks the laughter of children/and locks the door in front of itself/on its way in

Jeg fortryder jeg ringede/hvorfor skal et dyr forklare/om nu, før og dengang//Jeg står fast med bløde poter/og sensitive fimrehår/tyk fjæle og tynd samvittighed/og han kan ikke se mit ansigt/med det brede smil og spidsede tænder//Han raser lydløst/vranten ingen kontrol/lydrette ord, oh, åh, jam’/tigger begærligt offer/afleder løfter/finder ukendte hulelyde/manipulerende manna/imens/jeg bander kropsligt/med strakt arm/selfi frastødende sprællen/lufter skærmen på min telefon/og samler regn til lommen/og ja det regnede lidt/blinkede mens jeg/blændes af elipsen/min saddel var våd om røven/og det ringede for mit højre øre/som dagen før og dagen før det//Jeg vil hjem til mig selv/hjem til min egen sofa/uden hundehår og overvågning/min kunst og mine tekster/toilet og genkendelige duftspor/mit liv, mine tanker og mit værd/

Grædende kæmpe/spilder klare kolde vin/der engang gjorde os fulde af natur/gir du igen/og vi må/drukne vores grådighed/og dø som rotter under flod//I krampe stivner du/og flækker i torden/og faldet bliver kort/og kortere/tung om klippegrundes hjerte/for i var elskende tæt//Tænk i troede at/is er sødt/havet er et soppe bassin/klippen fremkommelig/bosiddende som kæledyr/og i tog for jer af retterne/til i troede i kunne tæmme//Jeg smerter af sorg/mit livsgivende bryst er tomt/og skødet goldt/og skarpe smeltede tværsnit/er stigmatiserende aftryk/der først heales/når alt er som før//©

Klart glas/ fantasimeter tyk/i er ude/ jeg er indelukket/i ser hende/jeg ser masserne lydløst/med sorte gab/og hammer hænder//Oppe fra/sniger store skyggefugle/deres klør tæt på/så de kan løfte/klokken der holder/min kontrol/og jeg får ondt/i nakken, brystet og mellemgulvet//sitrende klump/kolde krop/dyret går i frys//

lille pige/gå væk/jeg taler grimt om dig/så du vil se/dig selv som lav/udelukket og forkert//Du skal ikke tro/at du nogensinde/vil kunne overtage din fars kærlighed/for han er min kun min/og jeg vil ødelægge din barndom/din sjæl og tro/så voksenlivet/kun er en overståelse//Intet skal være dit/omsorg, trøst og sikkerhed/tager jeg fra dig/og lader skam, gråd og ensomhed/være dit//Lille pige/du er grim/dum og ligegyldig/du må selv finde vej/i det kaos jeg skaber/selv finde svar/og senere samle brudstykkerne op/af din forsømte barndom//
 
 

Jeg har stukket mig/og gennemboret det yderste af min pegefinger/uden det bløder/den hænger bare der/og tigger om at gentage/hvad jeg har gang i//At sy, en efter en/farver/og visere slår smut/og alle de gange tråden/bøjer sig i krampe/fordi den ikke vil/gennembore øjet/kan jeg tænke klart//Jeg har dobbeltbriller på/fordi jeg har en affærer/med Japan/og de springer/fra 0 til 100 på sekundet/hvis jeg pacer på dem/og de krymper hele tiden/driller mig sløret//Jeg syr hængende dreadlocks og kvindeknive/der genfødes/når de hænger fra hendes øre/og ud af all den skønhed/flyder farverne sammen/med søer og hav/svajer blidt og vugger/som op at det hvide bjerg/i små plask/det brister mit hjerte//

Som arme/der stritter stift/og vil kramme/i falder og stiger/til siden og op/som unikke kys/der altid kommer igen/år efter år//jeg kan stole på jer/i svigter mig aldrig//våde isnende kærlighed/i elsker mig/og ønsker mig død/i ligger aldrig fladt/men løber grædende/ned ad min hud/og hvis jeg lukker jakken op/vil i gerne indenfor/og hvis jeg så står nøgen/vil i gøre mig følelsesløs/og alle tanker om dengang/glider ind i forglemmelse/og jeg glider længere og længere væk/og så bliver jeg lykkelig//

Jeg ser det på min måde/den måde han lærte mig det/når mørket omsluttede min angst/fortabte spildte legetimer/og dukken han trådte flad/i sin iver over ildelugtende trang/aftershave og alkohol/så jeg aldrig går med parfume/og fester med mennesker/men hellere sidde ude/under frostens skarpe/kirurgiske slowmotion//Så hvad er jeg så/hvem ser jeg mig i/tomrummet eller dybet/i bladets blod/i øjnene på andre/eller//

Jeg holder af dig træ/der samler bristede hjerter/turdelduer og skader/og grønne blade/men dør en gang om året/uden at være selvoptaget//Du lever mens vi andre kæmper/gror og vi andre svinder ind/og heldigvis for det/træ/ jeg kan sige dit navn med en opsvulmet glæde/se på dig længe længe længe/ og du bemærker intet/bare lever//

Så hang jeg der/iagtagende tom/tømt og ensom/og forvirret/i blisterpakket knitrende folie/plastik hjerne/og hylelyd//I larmende intethed/hænger jeg i negle/der fyldes strammer/af flydende tapet//Som at se på vandspejlet/uden øjenlåg/inden solen går ned//Her lugter/lugter af ham/lugter af det/og op i hjørnet/flyver jeg igen//Ser hans ansigt/stemplet i min pille/og hver gang jeg synker/kan jeg mærke hans magt/i min hals, bryst og mit mellemgulv//

Alle digte/poesi tekster er ©  Og tilhører Alien administrator, og må derfor ikke kopieres, og deles uden tilladelse.

Scroll to Top