Arbejdspladsen sætter meget høje krav til samarbejde, forandringsparathed og involvering.
Ser vi på disse tre aspekter, bliver kravet urimeligt fra arbejdsgiverens side af. Vi skal indordne os så meget på arbejdspladsen, og gå så meget på kompromis med os selv, at vores integritet og kreativitet bliver forsømt. Og når vi kommer hjem er vi så udmattede at vi ikke har energi til at gøre det vi har mest lyst til. Tiden med vores nærmeste, bliver en stor dårlig samvittighed, fordi vi er så trætte og ikke helt kan involvere os 100%. Vi føler skam og værdien i det eksistentielle og væren i nuet er revet fra hinanden. Vi føler os ikke frie, og hverdagen skal overstået, så vi kan holde fri. Som at tisse i bukserne, det varmer i kort tid og så bliver det en klam og våd fornemmelse. Tilbage i hamster hjulet igen og igen og igen.
Arbejdspladser, skaber angst, depression og stress. Stress er en sygdom der endnu ikke er anerkendt, som en af de sygdomme der breder sig så hurtigt, at vi er ved at få en pandemi.
Samarbejde som et begreb er:
Samarbejde er en gruppe af mennesker der arbejder sig hen imod et fælles mål.
Dette fælles mål på en arbejdsplads er ikke medarbejderne mål, men et mål styret af aktionærer eller ejere der tænker økonomi frem for menneske. Og det har til formål at tjene så mange penge som muligt til ejeren, eller tjene penge for at opretholde økonomien ”sund” så virksomheden kan eksistere. Så det er et mål, med falske forudsætninger for medarbejderne. Dette mål, er ikke et mål der i sidste ende skaber lyst og glæde, men kun en illusion. Fordi medarbejderen ikke kan styre sin egen tid, løn og opgaver og man er betalt slave. Et mål der ikke har værdi for et menneske, er fælles eller er værd at stræbe efter, skaber demotivering og oversamarbejde og det gør mennesker syge.
Forandring som et begreb:
Et begreb der bruges i alle virksomheder. De ansatte skal være beredte og parate til ændringer sig hele tiden, grundet virksomhedens ønske, at kunne følge med i det øgede behov, og åben konkurrence på det globale marked. Når virksomheden kalder det forandringsparat, betyder det i virkeligheden ”ret ind og smil”. Dette har en underliggende trussel, hvis du ikke er tilfreds, og går på kompromis, så kan du ikke være med i båden.
Involvering som et begreb:
Involverer betyder at inddrage, og inddrage er medbestemmelse. Men ikke nødvendigvis at tage den endelige beslutning.
Mange virksomheder involverer alle medarbejder i beslutninger og ændringer. Det er der ikke noget galt i, men involveringen er kun for at skubbe medarbejderne i en bestemt retning, der passer til vækst, udvikling og virksomhedens ideologi.
Den enkelte medarbejder skal snakke virksomheden efter munden, for at ligne en glad og innovativ medarbejder. Her er der ikke plads til at komme med store ideer og ændringer, grundet de allerede er taget, når medarbejderen bliver involveret. Dette er virksomhedens forventning til en medarbejders ultimative kompromis, og her er der ikke nogen mulighed for at sige nej tak. Er det så egentlig involvering, eller er det ikke bare igen en falsk omsorg og løgn. Virksomheden ved, at en gruppe kun kan eksistere, hvis der er noget der holder den sammen. Så indoktrinering er her det bedste værktøj. At påføre bestemte meninger og holdninger. Bruge overtalelse, suggestion og gruppepres. Det bruges i diktaturstater og ekstreme religiøse sammenhænge og det er tankevækkende.
Inderst inde ved vi, at vi er betalte slaver på arbejdsmarkedet, og der er nogen derude der dikterer hvad vi skal, for at de kan leve i frihed. Vi går på kompromis for at overleve.
Stress, angst og depression følges ad. Vi kan ikke komme dette til livs, fordi mennesker bliver syge af magtesløshed, invaliderende belastningsreaktioner i forhold til det daglige arbejde, fremmedgørelse, og mestrings og -overlevelses strategier for at kunne samarbejde og undgå udstødelse.
Overlevelsesstrategier og oversamarbejde:
En overlevelsesstrategi baserer sig altså på følelsen af at være truet på sit liv og er et forsøg på at undslippe katastrofen.
Når vi føler os truet fysisk eller psykisk på vor person, vil vor krop reagerer i et forøget alarmberedskab, og begynde at producere stresshormoner, med det formål at gøre os i stand til at kæmpe eller flygte.
Er stresstilstanden længerevarende, fordi vi er magtesløse og ikke kan slippe ud af situationen, vil alarmberedskabet blive en trussel, i stedet for redning, og resultere i, at der udvikles fysiske og psykiske symptomer på ubalance og funktions- forstyrrelser. Denne stresstilstand vil før eller siden forårsage en alvorlig belastningsreaktion, og vi vil kunne mærke dette både fysisk og psysisk og gør os syge.
Manglende værdsættelse, falske forudsætninger, og manglende accept af mennesker som de personer, de er, deres valg og ideer, opleves som tilintetgørende på linje med fysisk at blive truet på livet.
Hvis situationen er længerevarende, hvilke den ofte er på arbejdsmarkedet. Da der forventes at man bliver længe på sit job, for at vise sin dedikation og interesse samt loyalitet. Skabes en kronisk stresstilstand. Personen er nødsaget til at udvikle overlevelsesstrategier for at tilpasse sig og opnå omgivelsernes accept og undgå udstødelse.
Personen fremmedgøres herved fra sig selv, oversamarbejder samt udvikler en tilpasset identitetsoplevelse og et lavt selvværd, hvilket forstærker afhængigheden af ydre autoriteter.
Fra at være et menneskes med eget projekt, som er udviklet udfra sin egen ideer, forudsætninger og valg, er selvudviklingsbegrebet blevet underordnet og tilpasset virksomhedens behov. Herved bringes Medarbejderen hen imod, primært at identificere sig som medarbejder, og til at udvikle ydrestyret selvforvaltning og undertrykker sine egne behov og integritet. Dette er intimiderende, tilintetgørende og fremmedgørende og medføre alvorlige fysiske og psykiske belastningsreaktioner, som f.eks. hjerte-kar- sygdomme, stress, depression og udbrændthed.
Hvis vi skal komme alle disse lidelser til livs, skal vi bygge et helt nyt samfund på koorporativer, og selv bestemmelse og -ledelse, hvor alle har en aktie i den virksomhed der arbejdes i. Dette vil give mening og værdi i et menneskes process for overlevelse.